Du er her: Hjem > Arkiv > Arkiv Parade 2017 > Inspirationskatalog

Inspirationskatalog

Fortællinger om havet

Det overordnede tema for paraden d.15.september er ”Fortællinger om havet”. Til inspiration har vi lavet en række undertemaer, der kan bruges som afsæt for den kreative proces, men har man andre idéer til undertema må man meget gerne følge sin egen vej.

Tema 1

Mennesket og havet -

Før alting var, var Havet.

På det dybeste sted lå et kæmpestort æg.

En dag nåede solens stråler ned på bunden.

I samme øjeblik åbnede ægget sig.

Et slankt træ skød op fra æggets ene halvdel, det rejste sig op imod lyset.

Fra den anden halvdel voksede en smuk drage frem.

Dens grønne skæl glitrede.

Dragen snoede sig rundt om træet, og det sprang i blomst.

I hver blomst var der liv.

Inspiration: Eskimoisk fortælling “Havets Mor”, “Den gamle mand og havet” (Hemingway), Syndfloden, filmen “Sally og Samson”, Hvalsang:http://www.cmuse.org/orchestral-musicians-bring-whales-to-surface/

Duften af frisk tang og rådden tang.

Plastikøen midt i Stillehavet, dyr, der fanges i spøgelsesnet.

Musik: Finale Ragnarok, Wagner; https://www.youtube.com/watch?v=hjVbF62fSKk (brug kun musik)

 

Tema 2

Monstre og havuhyrer -

Når den kolde tåge står som en mur omkring skibet, og havet er blikstille, er det hafgufa. Ingen vind, selv mågerne tier. Sejlene hænger, tunge af væde, sigtbarheden er kort, sol, måne og stjerner er usynlige. Havet holder vejret. Skibet begynder langsomt at krænge, men der er intet af se.

Det er Kraken, der uden en lyd suger skibet mod bunden med mand og mus.  

Inspiration: Fortællingen om Thors kamp mod Midgårdsormen, animationsfilmen “Sangen fra Havet”, røre ved fisk og få en fornemmelse af forskellige typer af fiskeskind. Middelalderkort med optegnede søuhyrer, der hvor verden ender. Jonas og hvalfisken fra Biblen. “Moby Dick”.

Musik: “The Kraken” fra “Pirates of the Caribbean” https://www.youtube.com/watch?v=eN5ExwsXUiQ



Tema 3

I kong Neptuns Rige

Som ryttere på skumdækkede heste rider havfruerne på bølgerne, når stormen raser.

“Kom med, kom med” , synger de op mod vinden. “Kom med, sømand, dyk ned i havet med mig, kom til mit rige, dans med mig! Kom med, kom med!”

Men ve den sømand, der følger de brusende stemmer!

Inspiration: Begyndelsen på HC. Andersens eventyr “Den Lille Havfrue”, færøsk fortælling “Sælkvinden”, chilensk fortælling “Mariana og Havfruebarnet”. Folkevisen “Agnete og Havmanden”

Tag svømmebriller på og kig ned under vandet. Få en fornemmelse af, hvordan lyset brydes gennem vandet.

Musik: Debussys orkesterværk “La Mer” https://www.youtube.com/watch?v=hlR9rDJMEiQ (brug kun musikken)

 

Tema 4

Livet til søs - sømænd - pirater - fiskere

Stukket af. Forladt tæv og trældom. Ud på havet. Ingen vægge, ingen mure. Frihed. Frihed. Frihed. Kom sol, kom regn, kom havblik, kom storm. Kniven mellem tænderne, når vi border en guldgalease. Sving træbenet, kaptajn, vi kølhaler hallunkerne og giver krabberne noget at æde! Hæld rommen i glasset og lad os dele rovet som frie og lige mænd. Jeg går aldrig på land igen. Havet er mit hjem.

Inspiration: sangene “Den er fin med kompasset”, “Jeg er kaptajn Sorte Bill fra 1514” Musik: En sømand har sin enegang,https://www.youtube.com/watch?v=Af6MkWOeLKs

Jeg har en ven https://www.youtube.com/watch?v=k0zsM5ye1G4

 

  • Andre gode sømandssange.

 

Filmene “Pirates of the Carribian”, skænderiet mellem de døde sørøvere i “Bennys Badekar, duften af tjære, Robinson Crusoe. “Den gamle mand og Havet”( Hemmingway), http://historienet.dk/kriminalitet/kriminelle/10-brutale-pirater



Tema 5

De druknede og de døde -

Ikke en vind, der rører sig. Solen ildrød, sluges af sorte skyer.Mørke midt på dagen. “Stryg sejlene, manne, storm i anmarch!” Ordren gjalder ud over skibet. “Op i udkiggen” Op i riggen. Allerøverst. Sætter kikkerten for øjet. Langt ude løfter havet sig. Skumtoppene vokser. Første vindpust kruser det olieglatte vand. En stor tremastet skonnert vokser frem over horisonten.De sorte sejl er fyldte, men intet bovskum, ingen kølvandstribe. Den svæver over bølgerne, sejler hurtigere end tanken. Tættere på. Tættere på. Ikke en levende sjæl ombord, kun de ligblå drukninge flokkes om skibet, rækker ud for at komme op, men ingen kaster en krans ud. Den Sorte Sejler. Alle ved, hvad det betyder. Snart bliver det vores mandskab, der flokkes om spøgelsesskibet.

Inspiration: “Den sorte Sejler”(trad.) “Den flyvende Hollænder”( Sebastian), filmene “Pirates of the Carribian”, gå i ålegræs, , “Oppe langs Norges kyster”.  

Musik: Rachmaninov: The Isle of the Dead, Symphonic poem Op. 29 https://www.youtube.com/watch?v=dbbtmskCRUY

 

Tema 6

Livet i havet -

Havets blanke sølversilketæppe brydes af bristende bobler i regnbuer af sollys. Delfinerne danser, sildene samles i stime.

På bunden åbner den gamle østers sine stramme læber, lader perlen blinke.

Havanemonens bløde tentakler løfter sig lokkende mellem strålende koraller. Klovnefisken søger ly i dens giftige arme. Murænen er på jagt.

Skyggen fra den store rokke glider fredeligt hen over revet. Gopler bevæger sig yndefuldt gennem det klare vand. Hajer lusker i skyggerne, venter på bytte.

Inspiration: sangen “Livet er skønt” fra Disney’s “Den Lille Havfrue”,  filmen “Find Nemo”. “Nu skal jeg fortælle dig om tre små fisk”.

Mærk, hvordan vandet føles mod huden. Bevæg forskellige materialer gennem vand.

Highlight fra Bethovens pastorale: (kun musikken - ikke billedsiden) https://www.youtube.com/watch?v=iMJPZ-mu-Ts

 

Tema 7

Havets kraft

Sandet løber mellem fingrene. Engang var sandkornene en sten. Sten, rundet og slidt af bølgerne. Engang var den en del af en klippe, der stod ved kysten. Klippe ved kysten. Engang var den en del af et bjerg, som havet bed af, stykke for stykke, klippe for klippe, sten for sten, sandkorn for sandkorn.

Inspiration: Fotos/videoer af monsterbølger, solnedgange over havet, storm og havblik. Pearl S.Buck: “Den Store Bølge”.

Hold øje med tidevandet. Bliv opmærksom på, hvordan - og hvornår strømmen vender i Svendborgsund.

Find en bæk, smid en pind i og se, hvor hurtigt strømmen bærer ting væk.

Musik: Finlandia af Sibelius https://www.youtube.com/watch?v=qOSaT6U4e-8

 

Tema 8

Udlængsel og eventyr -

Kun ved solnedgang ser jeg det ukendte på den anden side.  En dag går jeg op på bakken. Jeg trænger til udsyn. Deroppe fra kan jeg se, at jorden er rund. Det ukendte er synligt - det kalder på mig. Jeg følger havets sang, lader længslen lede.

Hjemveen brænder. Altid fremmed fugl fra nu. Frihed.

Inspiration: sangene “Ole sad på en knold og sang”, “Åh, den vej til Mandalay “,  “Over de høje bjerge,” “Odysseen”, “filmen om Kontiki”,

Musikstykke:

The new world, Dvorak https://www.youtube.com/watch?v=ASlch7R1Zvo

Visualiser et spændende sted, som du længes efter at komme hen til.   

Find et højt sted ved havet, hvor du kan se jordens krumning.                                   

 

Links til inspirerende websider.

http://handmadeparade.co.uk

https://www.flickr.com/photos/handmadeparade/albums/72157644560863442

http://tryllehaven.dk

http://maskefestival.dk

https://www.niftyhomestead.com/blog/nick-cave-sound-suits/

 

Submenu

Tak for støtten fra Fynske Bank !

støtter os bl.a. med materiel.

Vores logo er tegnet af Mai-Britt Schultz og kreeret af Graflab

Samarbejdspartnere:

sART danseteater, Peder Most Garden, 
B&U teatret, 
Svbg. Musikskole, Svbg. Bibliotek,
Svbg. Forsamlingshus.
Vor Frue Kirke.
Sangcenter Sydfyn
Oure Skolerne


Vi er støttet af:
Blomster på Strøget

Konnerup Chokolade

Svendborg Event

Lolks frugtplantage (æblemost)

Svendborg Event

 

Svendborgs byvåben

 ,


 

 

Tak for støtten fra Fynske Bank !

støtter os bl.a. med materiel.

Vores logo er tegnet af Mai-Britt Schultz og kreeret af Graflab

Samarbejdspartnere:

sART danseteater, Peder Most Garden, 
B&U teatret, 
Svbg. Musikskole, Svbg. Bibliotek,
Svbg. Forsamlingshus.
Vor Frue Kirke.
Sangcenter Sydfyn
Oure Skolerne


Vi er støttet af:
Blomster på Strøget

Konnerup Chokolade

Svendborg Event

Lolks frugtplantage (æblemost)

Svendborg Event

 

Svendborgs byvåben

 ,